Beskrivelse

Om lejligheden



Lejligheden er til at finde i den skønneste private andels oase tæt på Grundtvigskirken og Utterslevmose (300m), perfekt til en gåtur hvor man kan fodre ænder eller klappe får. Tæt på offentlig transport som bus 4A og 6A (300m) og diverse indkøb (Lidl og Netto). 

 

Lejligheden ligger på 2. sal og er på 81 kvm og har 4 værelser. 2 større og 2 mindre værelser, en stor altan som vender ud mod et stort grønt areal, hvor man ikke kan hører noget trafik om aften.

Hele lejligheden blev renoveret for 6 år siden med nyt køkken, vaskemaskine og hårde hvidevarer, samt nyt badeværelse i 2022. Alle vægge og lofte er blevet spartlet og der er lagt filt på, så hele lejligheden fremstår med glatte vægge. Desuden er der i øjeblikket ved at blive udskiftet vinduer, altandøre og isolering af loft (afsluttes inden overtagelse), hvilket forventligt har en positiv indflydelse på varmeregningen. Der er indlagt fibernet i foreningen og koster 119kr om måneden.

Andelsforeningen har en god og sund økonomi med lav belåningsgrad og har en super professionel bestyrelse foruden et hyggeligt foreningsliv med godt naboskab. Vi har årlige arrangementer for både børn og voksne samt fælles grønne bede som alle frit kan tag fra og evt. hjælpe med, hvis man har grønne fingere. 

Lejligheden egner sig til både par, børnefamilier og som dele bolig. Derudover er der et Motionsrum til 50 kr om måneden, som befinder sig i kælderen i samme opgang. Der er både motionscykel, løbebånd, romaskine, stepmaskine, håndvægte og squat stativ. Endvidere er der aflåst hundegård, grillområde, boldbane, legeplads, cykelkælder, barnevognsrum, bytte bog klub og husdyr er tilladt. Til lejligheden følger der et loft- og kælderrum med. Der er vaskekælder i ejendommen, hvor der kan bookes tid via app og betales via huslejeopkrævningen.


Besøg foreningens hjemmeside på https://filosofvaenget.probo.dk 

Aftensol fra køkkenvindue

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang